Sidste tur med kliken

Sidste tur med kliken er ved at nå til vejs ende. 48 timer med 25 herlige banditter der har leveret masser af larm, spørgsmål og først og fremmest gode grin.
Tak for opbakningen fra de mange forældre der er dukket op i Ikast herunder selvfølgelig også tak for pølsehorn og pizza.
Der er blevet kæmpet på banen og det har resulteret i 12 sejre og kun 5 nederlag.
Vores hold 2 og 3 som var lidt presset på spillerantal har stået sammen og hjulpet hinanden igennem kampene selv om benene var ømme.
Hold 1 nåede A finalen men det kom til at stå i skyggen af det uheld Berdie blev ramt af i semifinalen. Vi var også enige om at finalen spillede vi for vores anfører og kampråbet blev for første gang i mange år ændret så det lød “Hvem kæmper vi for – Berdie!”
Og i pausen gik de andre U14 på banen med trøje nr. 10 så Berdie også var med.
Finalen blev en fed kamp der vippede frem og tilbage med et målsføringer men heldigvis var det Anel der fik det sidste ord da han smækkede bolden i kassen til sejr på 14-13. Omkring 50 KFUMere der havde været med til at lave kanon stemning under kampen sang sejrssang og igen var Berdies trøje med i midten – meget rørende.
Tilbage er der at sige tak for turen til alle drengene og de andre KFUMere og for mit eget vedkommende tak for 2 fantastiske år med jer alle sammen. Fed rejse har det været.
Og til sidst god bedring fra os alle sammen til dig Berdie – vi glæder os til at se dig på benene igen.

Karsten Danielsen

 

Se U14 holds 1 kampe på vbvh.dk

Hold 1 hjemmeside